mandag den 13. oktober 2014

Kardemommeboller med sukkerpynt


Lørdag aften bagte jeg disse lækre Kardemommeboller. Sukkerpynten er en speciel slags sukker jeg har købt i Sverige, det er Dansukker der har produceret det, men så vidt jeg ved kan det desværre ikke købes i Danmark. Heldigvis smager bollerne ligeså godt med alm krystalsukker, eller nøddeflager eller alm. hvid glasur.

Opskriften kommer her: (16 stk.)

50 g. gær
75 g. margerine
2,5 dl. sødmælk (eller mini/let)
1 æg
1 tsk. kardemomme
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
500 g. hvedemel

1. Smelt margarine og lun mælken deri. Tag gær, sukker, salt, æg og kardemomme i en skål og rør det ud i mælken.

2. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen rigtig godt.

3. Del dejen i 2 kugler og lad hvile i et par minutter på bordet. Del hver kugle i 8 lige store del og form til boller. Placer dem på en bageplade og lad hæve til ca. dobbelt størrelse.

4. Pensl bollerne med æg og drys med sukker og/eller nøddeflager.  Bag bollerne ved 200 grader (varmluft) i ca. 10-12 min.

Spis gerne bollerne lune med en god kop the eller kakao.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar