fredag den 1. marts 2013

DIY Påskelam af den søde slags


Forleden faldt jeg over disse skønne påskelam hos Halager  De er da noget af det sødeste og ikke mindst nemmeste påskepynt jeg længe har set. Heldigvis var mit garnlager lige ved hånden, så det var nemt at give sig  kast med.

5 super søde påskelam blev det til i første omgang.


Halagers skabelon som jeg brugte







Opdatering på kædedynen

Kædedynen har nu været lagt væk i et godt stykke tid efterhånden. Nattesøvn og i særdeleshed indsovning er gået super godt. Sengetiden er blevet rykket lidt og hedder nu klargøring til seng kl. 20.30 og godnat senest kl. 21.00

Desværre havde vinterferie lavet kuk i sovemønsteret, mindstemanden er blevet teenager og vil gerne sove længe og derfor også være længe oppe. Det betød at vi måtte have sovepillerne frem, de første 3 dage efter ferien. Vi lavede derfor den aftale at kædedynen skulle frem igen, indtil der igen er styr på søvnen. Allerede den første aften/nat var der mærkbar ændring til det positive. Indsovningen gik så godt og han har sovet roligt og godt hele natte.

Jeg tænker at det må være ok, at man hiver kædedynen frem ved behov, det er ihvertfald sådan vi har tænkt os at bruge den fremover.

Edit: Som man kan se, bruger vi kædedynen sammen med den almindelige dyne. Det er lidt en udfordring at få dyne og kædedyne til at samarbejde i dynebetrækket og da kædedynen vejer 8 kg. skal vi være to om at få det "moslet" på plads.


torsdag den 28. februar 2013

Falafler med pitabrød


Rundt omkring i blogland samt i diverse madprogrammer er jeg efterhånden stødt på falafler en del gange. Jeg har aldrig smagt disse skønne kugler så forleden stod der falafler i pitabrød på aftens menu.

De er i og for sig ikke svære at lave og det tager heller ikke lang tid, man skal bare huske at sætte tid af til at stege dem i olie, lige inden spisetid.

Kikærterne skal udblødes i vand i minimum 12 timer, gerne længere. Det havde jeg så lige glemt så jeg måtte tidligt op!


Du skal bruge:

200 g. tørrede kikærter (som udblødes i min. 12 timer)
1 bundt persille (frisk)
1 løg
2-3 fed hvidløg
1 tsk. spidskommen
3 tsk. all-round krydderi
1/2 tsk. chili
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
1spsk. citronsaft
1 æg
1-2 spsk. rasp
Raspolie til at fritere i

1. Start med at blende persille, løg, hvidløg og citronsaft

2. Tilsæt kikærter og krydderier og blend til en ensartet masse

3. Tilsæt æg og rasp indtil du opnår konsistens som til fars.

4. Varm olien i en gryde og form små falafler med en ske, fritere dem i ca. 3-4 minutter til de er gyldenbrune.

5. Server falaflerne i hjemmebagte pitabrød med en god hjemmerørt cremefraichedressing samt salat.






Tøj til konfirmanden

I weekenden fik vi købt tøj til den kommende konfirmand.

Konfirmationen holdes her hjemme på Æblelunden, vi bliver ca. 37 gæster. Stole, borde, duge og service er reserveret hos et udlejningsfirma som var ok med at vi skal bruge (og beholde) det i 2 weekender. Menuen er endnu ikke helt planlagt, jeg mangler lige at aftale de sidste par retter med firmaet som skal levere maden. Men det bliver buffet med 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter.


Men altså nu er tøjet til konfirmanden på plads, vi mangler kun lige et par sorte Converse og en trøje/t-shirt til blå mandag.






TEST! Bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/4128144/?claim=wfeqrwpjpvj">Follow my blog with Bloglovin</a>

onsdag den 27. februar 2013

Kyllingelasagne


Som en variant til den "almindelige" oksekødslasagne laver vi også en gang imellem en kyllingelasagne. Jeg bruger ikke kyllingefars men derimod brystfileter skåret i meget fine tern. Fremgansmåde og opskrift er stort set det samme som til oksekødslasagnen.


Lasagne rækker til 4 sultne voksne

Du skal bruge:

400 g. kyllingefilet ståret i meget små tern (ca. 0,5x0,5 cm.)
1 løg - fintsnittet
2-3 fed hvidløg - fintsnittet
1 bundt frisk basilikum - plukket lidt i stykker (brug kun bladene)
1 bundt frisk timian - Brug en saks og klip i små stykker (tag bare stilken med)
1 dåske flåede/hakkede tomater
1 lille dåse tomatkoncentrat
0,5 dl. alm tomat puré (kan udelades, brug istedet dobbelt koncentrat)
4 dl. vand
3 spsk- kyllingefond fra flaske el. 2 terninger
salt + peber
frisk revet parmesan
1 pakke friske lasagneplader

Bechamelsovs:
25 g. margarine
ca. 1. spsk mel
0,5 liter mælk (lun det gerne først)
1 pakke (ca. 200 g.) revet mozzarella eller Gouda ost.

Sådan gør du:

1. start med at svitse kyllingeternen i lidt olie, tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege godt igennem.

2. "brænd" tomatkoncentraten af i bunden af gryden og tilsæt hakkede tomater, alm. tomatpuré, timian, basislikum, salt, peber, vand og kyllingefond.

3. lad sovsen simre under låg i min 30 m.m. gerne længere tid.

4. lav imens bechamelsovsen, smelt margarinen og tilsæt melet, rør godt samme og tilsæt den lune mælk, lidt efter lidt imens du rører godt. Giv sovsen et opkog for at fjerne melsmagen. Sovsen skal være  lidt tyk. Tilsæt salt og smag til.

5. tilsæt nu den revne mozzarella og smelt den i sovsen, rør godt så sovsen bliver helt lind og osten er helt smeltet.

6. nu skal du samle lasagnen- Start med en portion kødsovs, en portion bechamelsovs og riv parmesan henover. Læg det første lag plader (som du har klippet til så de passer) fortsæt intil du har lavet i alt 3 lag. Afslut med det sidste sovs, bechamelsovs og revet parmesan.

7. Drys rasp over hele lasagnen og put små smør/margarineklatter på toppen.

8. Bag lasagne i ovnen ved 200 grad i ca. 30 min. Tag den ud og lad den hvile ca. 10 min.







søndag den 24. februar 2013

Udgangsbøn


Som et led i mindstemandens konfirmationsforberedelse læste han udgangsbønnen højt til gudstjenesten. Han gjorde det bare så godt, men han havde også øvet sig ihærdigt aftenen inden.

lørdag den 23. februar 2013


På grund af min sygemeldig får jeg ikke blogget for tiden. Jeg er startet med genoptræning og træner lige nu, at sidde fremfor at ligge. 3 min. af gangen må/kan jeg sidde, så det levner ikke en masse tid foran computeren.

I dag fik manden min mig lokket med på en lille køretur. Vi kørte til Lønstrup for at se hvordan det står til med Mårup Kirke. Havet æder sig nærmere og nærmere, så en del af kirken er pillet ned. Vejret var SÅ skønt i dag, solskin. Det hjælper på humøret som ellers ikke har det så godt for tiden.






mandag den 21. januar 2013

Chokolademuffins XXL


Har bagt "verdens største" muffins! Intet mindre, de vakte ihvertfald rimelig meget respekt hos mindstemanden og hans kammerat. Dejen er egentligt beregnet til 12 skønne muffins, men jeg havde nogle ekstra store forme liggende, så der blev 6 stk. kæmpe muffins i stedet.


Du skal bruge: (12 stk. alm. eller 6 stk. XXL)

100 g. blødt smør
150 g. sukker
250 g. mel
2 æg
2,5 dl. kærnemælk
2 tsk. vaniljesukker
0,5 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
150 g. hakket chokolade

1. Pisk smør og sukker luftigt. Tilsæt et æg af gangen og pisk godt indimellem.

2. Tilsæt kærnemælk sammen med de tørre ingredienser, rør godt sammen til en ensartet dej.

3. Tilsæt chokolade og fyld dejen i muffins forme.

4. Bag muffins ved 200 grader i ca. 15 min.



Så kan man med ro i sindet godt nøjes med en enkelt til den gode kop the. Uhmm...

søndag den 20. januar 2013

Islygter af balloner DIY


Lige nu spreder der sig en sad "ballon-islygte-epidemi" Blogland flyder med de smukkeste islygter, lavet af noget så simpelt som balloner.


Anna på bloggen Moseplassen har lavet en super fin video som fortæller hvordan du gør. Det er super nemt og de bliver SÅ smukke :-)

Nedenfor kan du se hvordan mine foreløbig 5 islygter er kommet til.