søndag den 8. maj 2016

Citronkylling og kartofler på Weber



Super nem og helt vild lækker aftensmad. Laves på kuglegrillen på ca. 1 time.

Start med forkoge 500-800 g. små kartofler i 10 min. i vand tilsat salt.

Rør de forkogte kartofler med ca. 50 g. smør, 1 spsk. olie, 2-3 fed knuste hvidløg, groft salt og et godt skud sort peber.

Klargør kyllingen, tag en citron og skær 3-5 huller i den, pres lidt citronsaft over kartoflerne og fyld derefter et hvidløgsfed i hvert hul i citronen.

Pensl kyllingen med det smeltede smør der ligger ved kartoflerne, krydre kyllingen med salt peber og evt. en rub.

Put citronen ind i kyllingen og placer den på holderen, fordel kartoflerne og den marinade der ligger ved dem (smør, olie, citronsaft og hvidløg) i fadet under kyllingen.

Steg i ca. 60 min. Vend kartoflerne et par gange undervejs, de skal blive helt sprøde og glaserede.

Server med en let salat og en dressing af cremefraiche, purløg, hvidløg, salt og peber.

Bon appetit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar