søndag den 29. marts 2015

Popcorn shrimps - Popcorn rejer


Faldt over denne lækkerbisken i blogland, og det var da helt sikkert noget der skulle afprøves. Jeg improviserede en dej, da dejen i opskriften var med øl og det havde vi ikke lige på lager. 

Som spice brugte jeg BBQ da det er det vi bedst kan li' herhjemme og så passede det med Tennessee  BBQ sauce til.

Vi spiste dem som aftensmad, men det er nok nærmere en snack eller forret, en middagsret er det ihvertfald ikke så jeg tænker vi alle skal have en ostemad lidt senere.

Anyway super lækker snack og det er helt sikkert ikke sidste gang vi har lavet popcorn shrimps.


Jeg brugte:

400 g. rejer i lage

1 æg
0,5 dl. majsstivelse (Maizena)
1 dl. hvedemel
1 dl. mælk
nip salt
nip sukker 
BBQ krydderi

1. Afdryp rejerne grundigt og lig dem på et stykke køkkenrulle. Put dem derefter i en skål og drys med dit farvoritkrydderi - jeg brugte som sagt BBQ

2. Lav dejen ved at piske alle ingredienserne sammen. Hæld dej og rejer sammen og rør med en gaffel, sørg for at alle rejer er godt dækket af dej.

3. Varm olie op i enten en gryde eller brug en friture. Steg små klatter af 2-3 rejer i olien, de skal have 2-3 min. Læg dem på fedtsugene papir og spis mens de er varme.

Jeg serverede Tennessee BBQ sovs og sød chilidressing til.













torsdag den 26. marts 2015

Ski weekend i Trysil


Sidste weekend var vi afsted på en lille ski weekend. Vi boede på Park Inn i Trysil, et lækkert hotel med kun 3 år i bakken. Hotellet har en perfekt beliggenhed midt mellem pisterne. Foruden at stå på ski besøgte vi også hotellets spa afdeling og især de udendørs hottubs var enormt lækre.






søndag den 8. marts 2015

Morgentur til Nørlev strand


Dagens morgen strandtur gik til Nørlev strand. Nogen kan måske huske stranden fra nyhederne da Danmark havde besøg af stormen Egon. Der styrtede en del sommerhuse i havet og flere er på vej.

Stranden har siden været et tilløbsstykke og i dag var ingen undtagelse, da vi kom kl. 9 havde vi stranden for os selv, da vi nåede tilbage til nedkørslen en time senere var der ca. 20 biler som var kommet for at se de "svævende" sommerhuse.

Der er ikke meget strand til tilbage så jeg tænker, at det ikke vare længe før husene ikke er svævende længere.