søndag den 15. februar 2015

Amerikanske pandekager



Efter vores anden tur til USA har vi rigtigt fået smag for amerikanske pandekager. Derovre fik vi enten, vafler, pandekager eller french toast til morgen og det var bare SÅ godt.

Hjemme igen får vi dem nu ikke til morgenmad, men en søndag til frokost er de altså rigtig gode, og selvfølgelig spiser vi dem med koldt smør og lun ahornsirup.

Jeg bruger denne opskrift, som giver ca. 10 stk.

3 æg
120 g mel
1 tsk. bagepulver
1,5 dl. sødmælk
1 "nip" salt 
1 "nip" sukker

1. Start med at dele æggene og pisk æggehviderne stive.

2. Pisk derefter de øvrige ingredienser til en ensartet dej.

3. Vend de stiftpiskede hvider i dejen.

4. Smelt lidt smør eller margarine på en pande og bag 3-4 pandekager ad gangen. De skal være på størrelse med en underkop.

Server med iskoldt smør og lun ahornsirup.