lørdag den 13. september 2014

Lørdagstur i det vestjyske - Thy, Mors og Salling

Lørdag var der lovet godt vejr med dejlig sol og op til 23 grader, vi havde derfor planlagt en af vores ture i #2påtur rækken :-) Denne gang skulle vi vestpå mod Thy, Mors og Salling.

Vi drog afsted mod Løkken og Blokhus kl. 9. Vejret var overskyet og temperaturen var ikke så høj så vi fortsatte. Første stop var i Fosdalen ved Brovst. Det fede ved vores ture er at vi bestemmer os for en egn og så kører vi afsted, uden GPS og kun med et gammeldags kort. Vi undgår helt motorveje og også helst de store landeveje. Vi følger vejskiltene og kører efter det vi synes er spændende. Således endte vi i Fosdalen som 1. stop.



Fra Fosdalen var der ikke langt til 2. stop ved Svinkløv hvor vi kørte op til Badehotellet. Vi tillod os at låne en af deres skønne bænke og nød kort udsigten ned over Jammerbugten. Desværre var vejret stadig ikke helt med os så efter en kort luftetur af Pepsi i de omkringliggende klitter var vi hurtigt videre.


Videre mod Hanstholm ser vi vejen mod Det nationale testcenter for vindmøller ved Østerild. Egentligt var vi kørt forbi, men beslutter os for at vende rundt og køre tilbage. 3. stop blev derfor testcenteret, som en lørdag formiddag er ret godt besøgt (!) Vi tog os tid til at læse lidt om selve anlæggelse og de planer der er for test af de kæmpe store vindmøller. Det er første gang jeg er så tæt på en vindmølle og det overrasker mig at den støjer så meget som den gør.


Videre igen kørere vi mod Hansholm Havn, der er intet liv, så det bliver til et kort 4. stop inden turen går videre mod 5. stop er Klitmøller. Jeg havde håbet vi havde set en masse kitesurfere men dem var der ingen af. Søren og Pepsi er de eneste på stranden da vi var der.



Når man kørere efter kort og helst vil køre på de små veje (som ikke altid er med på kortet) skal man godt nok være vågen. Vi skulle mod Mors, ned mod Nykøbing for at komme videre over Salling.


Ankommet til Mors gør vi vores 6. stop ved stranden, endelig er solen kommet frem og det er fedt at sidde ved vandet med madpakker i solen. Så er det noget ved at være på tur :-) Videre gik turen mod færgen mellem Sundsøre og Hvalpsund. Dejlig sejltur på ca. 15 min. Det var vores 7. stop.


Op langs kysten mod Løgstør er vi i forvejen ret godt kendt så her blev der ingen stop. Til gengæld var vi undervejs blevet anbefalet at køre over Gjøl Dæmningen på Øland. På kortet kunne vi ikke finde den, så det endte med at vi måtte køre lidt rundt inden vi endelig fandt det. Vi kom fra Øland siden hvor der er bygget en flot udsigtspost med udsigt over hele vildtreservatet. Der var meget smukt på turen over, så det var et fedt tip at få. Den havde vi helt sikkert ikke fundet selv.

Hjemme igen kl. 17 var vi egentlig lidt trætte, men hvor er det fedt at vi i DK har så fine steder at opleve lige uden for vores hoveddør.

Vil du se flere billeder fra turen eller vore andre ture rundt i DK. Så husk at du kan følge mig på Instagram hvor jeg hedder @aeblelunden. Alle mine billeder fra vores ture kan du også finde via #2påtur.

Årets dahliaer på Æblelunden



Jeg ved ikke om jeg har været særlig heldig med mine dahliaer i år, men aldrig tidligere har jeg haft så flotte og rigt blomstrende dahliaer som i år. Jeg stor nyder dem og håber at det varer længe endnu før den første nattefrost med et frostsvirp tager livet af dem.


Vil du se flere dahliaer eller blomster i det hele taget fra haven på Æblelunden så husk at du kan følge mig på Instagram hvor jeg hedder @aeblelunden. Alle mine haverelaterede billeder kan du også finde via #metteshave

Æblecrumble med æbler fra Æblelunden


Forleden plukkede jeg de første æbler fra vores æbletræer. Det er simpelthen så irriterende at jeg ikke har fået skrevet ned hvilken sort det er. Jeg ved det er spiseæbler og det er ikke Fillipa eller Ingrid Marie, dem har vi også og de træer har jeg styr på.

Anyway de var lidt sure men store og saftige. Jeg har ikke en rigtig god opskrift på crumble så jeg gik på nettet og kiggede lidt rundt. Jeg ville gerne have en med mandler, havregryn og vanilje. Fandt ikke lige en der faldt i min smag så prøvede mig lidt frem.


Jeg endte op med denne: 

Opskriften rækker til et stort tærtefad.

5 store æble i tern, drysses med
2 spsk. kanel/sukker
2 tsk. vaniljesukker

50 g. mandler (grofthakkede)
50 g. havregryn
150 g. brun farin
250 g. mel
200 g. smør

1. Skræl og udkern æblerne, skær dem i tern og fyld dem i et stort tærtefad. Drys æblerne med kanel/sukker og vaniljesukker.

2. I en skål blandes hakkede mandler, havregryn, brun farin og mel. Smuldr smøret i med hænderne og fordel dejen over æblerne.

3. Bag crumblen i ovene ved 200 grader i ca. 35 min.

Den brune farin i dejen gav en rigtig god karamel agtig smag til æblerne. Jeg servede letpisket flødeskum og vaniljeis.

Husk at du kan følge mig på Instagram hvor jeg hedder @aeblelunden. Alle mine madrelaterede billeder kan du finde via #metteskøkken

fredag den 5. september 2014

Knivholt Fødevarefestival

I weekenden d. 27-28 september sker der noget spændende på Knivholt i Frederikshavn.

billede lånt på

Knivholt Hovedgård afholder Fødevarefestival en weekend i september.

I smukke omgivelser kan man opleve de mere end 60 udstillere som præsenteres på festivalen. Du kan møde udstillerne i hestestalden, ladebygningerne samt på den skønne gårdsplads.

Selvfølgelig kan du købe og smage delikate og spændende produkter.

Der er åbent fra 10.00 - 17.00 lørdag d. 27. september og fra 10.00 - 16.00 søndag d. 28. september.

Du kan læse mere her: Knivholt Hovedgård og følge deres Facebook gruppe her: Knivholt på Facebook