søndag den 24. november 2013

Stille dejlig søndag...

Søndagen startede med morgenmad i sofaen sammen med mine kære, vores dyner og ugens serie i TV. Til sidst lod vi os løsrive og drog i hver sin retning. Manden min fortrak til kontoret, teenageren til værelset og jeg i køkkenet. Nu er første portion pebernødder bagt. Det bliver ikke den sidste, det ved jeg for de er af den RIGTIG gode slags.

søndag den 17. november 2013

Forskud...



I aften blev der taget forskud på juleaften. Hele familien var samlet hos min skønne mor og pap. Menuen var flæskesteg med tilbehør og desserten (selvfølgelig) ris ala mande. Vi manglede blot juletræ og gaver...

Pepsi var med på besøg for første gang, det tog han fint på trods af at alle gerne ville lege og kæle.

fredag den 15. november 2013

2 uger som hundemor




I aften er det 2 uger siden jeg blev hundemor. Den sødset uldtot flyttede ind og vendte vores familieliv op og ned. Vi var nok ikke helt klar over hvilken omvæltning det ville være for teenageren, at der nu ( endelig) kom en hund i familien. Det har i MANGE år været hans drøm og ønske at vi skulle have hund, men når man har ADHD og meget dårligt tåler ændringer og forstyrrelser af hverdag, ja så er hans forventninger endnu ikke helt blevet indfriet.

Det går heldigvis meget bedre, og jeg er slet ikke i tvivl om at de snart bliver de bedste venner i hele verden. Vi andre er lidt nemmere at omvende, vi er til fals for store mørke øjne, et lille hvidt hovede på skrå og den tumlen og kluntethed som en hvalp på nu 10 uger har.

Synes jeg prøver at bryde den onde cirkel....


tirsdag den 12. november 2013

Sådan skulle det jo være...

Stødte lige på denne i blog-land

"Livet burde leves baglæns. Starte med at dø. Vågne op på et plejehjem, blive smidt ud fordi man er for rask, for så at gå ned og hæve sin pension.

Så arbejde i 40 år og trække sig tilbage fra arbejdsmarked for at drikke, feste, have sex og forberede sig på uddannelse.

Så i folkeskole, blive barn igen, lege, ingen forpligtelser, indtil man er en baby.

Så 9 måneder i flyende luksus med centralvarme og roomservice og til sidst forlade denne verden i en orgasme"


DUMT!


http://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/30392746

Heldigt for blomsterhandleren at jeg bor i Hjørring, der er nok ikke mange der har lyst til at købe fredagsbuketten hos ham fremover.

søndag den 10. november 2013

Pepsi the westie

Hvem skulle have troet at det  ville være sådan at have hund. Det er ikke nogen hemlighed at det med at vi skulle have hund, ikke lige var det jeg var vildest med. Jeg har aldrig været vild med hunde, røre aldrig ved andres hunde og efter at være blevet bidt i barndommen har jeg også at tid været lidt bange.

Nu har vi haft Pepsi i 9 dage og han er bare noget af det bedste der er sket for vores familie. Han er fuld af godt humør, badutspring og kærlighed. Han er nu 9 uger og selvfølgelig er han en bisse der gerne vil rende med vores strømper, bide i tæerne og lave ballade. Han er næsten renlig, det er ikke mange uheld han har her indenfor, han spiser godt og han sover hele natten. Vi øver sit og gå i snor når vi lufter ham. Pepsi skal ikke være en 'have-hund' han bliver luftet mange gange dagligt på stierne rundt i kvarteret.

Pepsi er sød, lækker, dejlig og en stor glæde.


Så er der også råd til frimærker


Jeg er en af dem som synes det er helt enormt hyggeligt at skrive, sende og modtage julekort. Men med den himmelflugt som portopriserne har taget har jeg i flere år overvejet om det var nu jeg skulle indstille skriverierne og istedet sende en gratis julehilsen via mail.

Jeg havde ikke bestemt mig......og så var det at jeg fandt disse fine julekort i Søstrene Grene..... 4,89 pr. stk, så er der jo også råd til portoen i år.


fredag den 8. november 2013


Allan forever <3


Indrømmet! Jeg har ladet mig rive med af dette Allan og Sofie hysteri som fredag efter fredag har kørt i bedste sendetid. Det er selvfølgelig Vild med Dans og Allan Simonsens deltagelse der i den grad har delt landet i to. Min farvorit (Le Gammeltoft) røg ud i første program, så jeg tænkte, hvad pokker og sprang med på bølgen af alle os der elsker Allan Simonsen.

I aften forsøgte TV2 sig med at ændre reglerne, det ændrede ikke på Allans deltagelse, han er sikret sig en plads næste fredag. Gad vide hvad TV2 så finder på?

Jeg hepper fortsat på Allan, mest pga. hans charme, for danse, det kan han sku ikke...

tirsdag den 5. november 2013

Flødebolle-is

Skal du have noget sødt, let og lækkert kan jeg klart anbefale flødebolle-is. Eneste lille problem er at det kan være pokkers svært at vente på at den fryser :0)

Jeg havde ikke lige en passende isbeholder så min is røg i en kagedåse, som både fungerede fint men også var ret hyggelig at servere isen i.

Til ca. 1 liter færdig is gør du følgende:
2 bæger past. æggeblommer 
70 g. sukker 
kornene fra 1 vaniljestang.
1/2 liter fløde
1 bakke flødeboller

1. Æggeblommerne piske lyse og luftige med sukker og vaniljekorn
2. Piske fløden næsten stiv og vend æggesnapsen i flødeskummet
3. Hak flødebollerne inkl. bundene groft, det er lidt noget gratværk men det er nemt nok
4. Vend flødebollerne i isen og fordel isen i en egnet beholder
5. Fryses i min. 4-5 timer.

.:MUMS:.


mandag den 4. november 2013

Mandag-morgen-status

Pepsi var super frisk da vi andre var trætte i går aftes. Manden siger her til morgen at nu er han træt... Sikke noget natteroderi med sådan en lille hvalp.

I dag skal han være alene hjemme for første gang, da vi kørte stod ham med hovedet på skrå og kiggede efter os. Jeg krydser fingre for at han har fundet vej ind i kurven og tager sig en lang lur.

søndag den 3. november 2013

Chokolade scones

Alt for nemme, alt for lækre chokolade scones. På en regnvejrsdag som i dag har man helt sikkert fortjent chokoladescones. Jeg havde en opskrift men har aldrig tidligere fået mig taget sammen. I dag tog jeg mig sammen.

Chokolade scones ca. 20 store eller 25 mindre stk.

600 g. mel
85 g. sukker (jeg bruger rørsukker)
25 g. bagepulver
1 tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker
200 g. smør
4 dl. kærnemælk
100 g. mørk chokolade

1. Rør de tørre ingredienser sammen i en skål, tilsæt smørret i mindre stykker og smuldre det i melet. Jeg bruger røremaskine og kører det på lav hastighed. Tilsæt chokolade og kærnemælk, dejen skal kun lige samle sig, så rør/ælt ikke for meget.

2. Tag dejen ud på bordet, brug en smule mel. Dejen er lidt klistret men hvis du arbejder hurtigt er det ingen problem. Form dejen til en pølse på mellem 4-6 cm. i diameter. Skær 1,5 cm. tykke skiver og sæt dem på en dageplade.

3. Bag de lækre scones ca. 10 min. i ovnen ved 200 grader.

------------

2. nat med Pepsi gik så fint, hurtigt ud og tisse kl. 02 (mandens tjans) og så sov han ellers til jeg vækkede ham kl. 07.30 - dygtige dejlige hund.

Sig hej til Pepsi

Sommeren er gået med manden i Rusland, teenageren og jeg herhjemme (med en afstikker til Kreta) og en havemand til at passe haven. Tiden er bare passeret og vi er fulgt med, har tilpasset os og prøvet så godt som muligt at passe ind i den anderledes hverdag.

Nu er hverdagen ved at vende rigtigt igen, vi er alle 3 samlet på samme matrikel, sommer er blevet til efterår og vi er sørme blevet et medlem mere.

Sig hej til Pepsi. Den sødeste lille West highland White terrier som snart er 9 uger.