søndag den 19. oktober 2014

Fra kaffedrikker til thedrikker


Da jeg som 18 årig startede som Social og Sundhedshjælper startede jeg også med at drikke kaffe. Det var noget som forventes, alle de steder jeg kom, så det var helt naturligt. Jeg drak kaffen sort (det var det nemmeste) men puttede som regl koldt vand i, så kunne jeg nemlig hurtigere sluge en kop kaffe og det smagte ikke helt så stærkt. 

5 år senere skiftede jeg karriere men fortsat dog med at drikke kaffe - sort med koldt vand. Og sådan er det nu gået i knap 20 år. The har jeg aldrig kunnet lide, end ikke hvis jeg var syg. Forskellige kaffevarianter, som latte og cappachino har jeg da afprøvet men det er altid den sorte kaffe jeg har holdt ved. Til gengæld har jeg altid været totalt ukritisk med hvilken slags kaffe, dyr, billig, pulver og friskkværnet det gjorde ingen forskel for mig. 

For 2 år siden begynder jeg pludselig at miste lysten til kaffe, min søster som drikker hendes kaffe med mælk og sukker foreslog, at jeg prøvede det. Som sagt så gjort, og så var jeg hooked på kaffe igen, denne gang dog med sukker og mælk.

For ca. et halvt år siden forærede en kollega mig et brev pukka the, det lå længe på mit skrivebord indtil jeg en dag besluttede mig for at afprøve det. Og hey.. det kunne jeg da godt lide, det smagte faktisk ret okay. Jeg købte efterfølgende selv en pakke som jeg drak en gang imellem.

For 3 uger siden er jeg IGEN ved lægen fordi jeg døjer så forbandet med hovedpine. Han foreslår mig at prøve en slags piller som skulle have en særdeles god effekt på spændingshovedpine, samtidig anbefalede han at skære ned på chokolade og kaffe. Jeg besluttede mig for HELT at droppe kaffen og chokoladen og er nu på 3. uge the drikke og nærmest hovedpine fri!!

mandag den 13. oktober 2014

Kardemommeboller med sukkerpynt


Lørdag aften bagte jeg disse lækre Kardemommeboller. Sukkerpynten er en speciel slags sukker jeg har købt i Sverige, det er Dansukker der har produceret det, men så vidt jeg ved kan det desværre ikke købes i Danmark. Heldigvis smager bollerne ligeså godt med alm krystalsukker, eller nøddeflager eller alm. hvid glasur.

Opskriften kommer her: (16 stk.)

50 g. gær
75 g. margerine
2,5 dl. sødmælk (eller mini/let)
1 æg
1 tsk. kardemomme
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
500 g. hvedemel

1. Smelt margarine og lun mælken deri. Tag gær, sukker, salt, æg og kardemomme i en skål og rør det ud i mælken.

2. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen rigtig godt.

3. Del dejen i 2 kugler og lad hvile i et par minutter på bordet. Del hver kugle i 8 lige store del og form til boller. Placer dem på en bageplade og lad hæve til ca. dobbelt størrelse.

4. Pensl bollerne med æg og drys med sukker og/eller nøddeflager.  Bag bollerne ved 200 grader (varmluft) i ca. 10-12 min.

Spis gerne bollerne lune med en god kop the eller kakao.

lørdag den 4. oktober 2014

U.P.S kom til at besøge bolcheriet - igen...


Bolcheriet i Løkken, åbnede sidste år en afdeling i Skagen. Og nu var jeg jo helt tilfældigt i Skagen i går, så det ville jo være ret dumt, ikke lige at smutte indenom. Ik'?

Marathon lørdag i Skagen


Dagen i dag er tilbragt i skønne Skagen. Det var nemlig i dag, at det årlige marathon løb af stablen. Min mand og svoger kastede sig ud i en halv af slagsen og det gjorde de eddermane i god stil (og tid)



Vejret var helt perfekt, både til løb og til hepning. Solskin, blå himmel og 19 grader.

We like :-)



fredag den 3. oktober 2014

Update på teenager, ADHD, medicin og udsigt til afgangseksamen

Teenageren og hans bedste ven Pepsi

Teenageren fungere stadig som en helt almindelig teenager med ADHD, men uden medicin. (Weee)

Det går S.I.M.P.E.L.T.H.E.N så godt, både i skolen og derhjemme. Skolen er ovenud tilfreds, han klarer sig godt fagligt, er en god kammerat og er med til at gøre det positivt for hans klassekammerater at gå i skole.

For nogle dage siden var vi til skole/hjem samtale og det er nu planlagt at den unge herre skal op i 5 fag til 9. klasses afgangseksamen til sommer. Det er satme spændende og noget som slet ikke er givet når man har ADHD.