lørdag den 21. juni 2014

Hyldeblomstsaft m. vanilje og lime


Igen i år nåede jeg at få en portion hyldeblomstsaft sat over og igen i år udskiftede jeg en del af citronerne med lime. Tilsatte også en vaniljestang for at give en rundere smag.

Nu skal jeg bare vente i 4-5 dage.

Jeg brugte 

ca. 50 hyldeblomstskærme, klippet fri af stilkene
800 g. økologisk rørsukker
2 lime i tynde skiver
1 citron i tyndeskiver
1 vaniljestang
2 liter kogende vand.

1. Klip blomsterne fri af stilkene og saml dem i en stor skål. 
2. Drys sukker over blomsterne og tilsæt vanilje, lime og citron.
3. Hæld 2 liter kogende vand over og rør lidt rundt i saften.
4. Lad hvile et koldt sted i 4-5 dage, rør lidt i det en gang om dagen

5. Når saften er færdig skal den sies igennem en si og et rent klæde.
6. Hæld saften på skoldede og atamonskyllede flasker.
7. Opbevar saften koldt.

lørdag den 14. juni 2014

Keep calm...


Vi tager forskud på sommerferien med 5 dage i sommerhus. Satser på fantastisk vejr som både indbyder til strandtur, solbadning og grill på terrassen.

lørdag den 7. juni 2014

Medicinfri teenager med ADHD

Teenageren i familien, har siden 2004 fået medicin for hans ADHD. Diagnosen fik han som ganske lille, faktisk startede han udredning som 2 årig og fik diagnosen som 4 årig. Dengang som en af landets yngste med diagnose. Han har aldrig gået i en almindelig institution (børnehave) eller almindelig skole. I dagplejen havde han en trippel-plads, sådan at han talte for 3 børn.

Da han fik diagnosen som 4 årig blev vi anbefalet at han med det samme kom på medicin, dengang (i 2002) var der ikke mange erfaringer med medicin til så små børn, så det afslog vi. Teenagerens problem har altid været hans ekstreme uro og afledelighed, men vi fandt systemer som gjorde at hverdagen fungerede for os og for ham. Det var fandme nogle hårde år, men vi kendte jo "heldigvis" ikke til andet, så for os blev det normalt med et barn som f.eks. stak af, og derfor altid havde et skilt med navn og adresse klipset i bukserne, det blev også normalt at han skulle mades af den ene af os, mens den anden læste i en bog med ham, når han skulle sove, lå vi på skift med ham i sengen og holdt ham fast indtil han sov. Han fik børstebehandlinger 4 gange om dagen og skulle ligge og svinge i en hængekøje, han gik til handicapridning og impulsivitet var absolut no-go.

Vi - hans forældre havde lavet den aftale at medicin tidligst ville kunne komme på tale når han startede i skole og kun hvis det viste sig at han ville have svært ved indlæring. Hovedet på teenagerne har nemlig aldrig fejlet noget.

Han startede i skole i 2004 i det der dengang hed DAMP-klassen. 4 børn og altid min. 2 lærer. Det viste sig hurtigt at han jo overhovedet ikke kunne koncentrere sig om undervisning i bare nogle minutter ad gangen, så medicin var desværre en nødvendighed hvis han skulle have noget fagligt ud af hans skolegang. Jeg husker at vi fik at vide at det jo var det samme barn, bare roligere og at han ikke ville forandre sig. Det passede ikke, han blev et helt andet barn! Men han blev et roligt barn, der hurtigt lærte at både skrive og læse. Han kunne også selv falde i søvn, spise og lege med andre børn.

10 år er nu gået, først med Ritalin og siden Conserta. Teenageren er nu snart 16 år og skal i 9. klasse efter sommerferien. Han er rigtig dygtig i skolen, især til dansk, engelsk og samfundsfag. Han er også blevet en teenager med egne meninger og en af de ting han nu mener, er at han IKKE har brug for medicin længere. Så ved sidste kontrol hos børnelægen, blev det besluttet at det nu (forsøgsmæssigt) skulle være slut med medicin. Det er nu ca. 8 uger siden og det er bare gået SÅ godt! Så selvom han selvfølgelig stadig har diagnosen, ser det nu ud til at han kan klarer sig uden medicin. Han ved godt at det kræver at han selv ligger en dæmper, når tingene er ved at kører op i en spids og at det betyder at han skal bruge lidt ekstra kræfter på at koncentrer sig i timerne, men det er da også en billig pris for at slippe for medicin hver dag. 

Pyh.. det blev vist bloggens længste og mest personlige indlæg nogen sinde.