søndag den 23. september 2012

Efterårskage m. æbler og mandler








Jeg havde egentligt lyst til at prøve en blommekage, men i mangel af blommer blev det til denne kage med æbler. Jeg kalder den efterårskage, for i dag er der regn, rusk og mørkt. Vi har tændt op i brændeovnen i dag så nu er efteråret på vej.

Jeg fulgte ikke nogen bestemt opskrift men prøvede mig lidt frem... Jeg synes resultatet blev super lækkert så ta´og prøv den selv :-)


Efterårskage med æbler og mandler.

200 g. mel
50 g. havregryn
100 g. brun farin
50 g. rørsukker (eller alm. sukker)
2 æg
100 g. smeltet smør
0,5 dl. mælk
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver

Drys med:

2 æbler i små tern
2 spsk. hakkede mandler
2 spsk. brun farin

1. Rør sukker, brun farin, vanilje og æg luftigt og lyst. Rør indtil sukkeret er opløst.
2. Tilsæt mælken og rør kort
3. Sigt mele og bagepulver og vend det forsigtigt i dejen sammen med havregrynenene
4. Smelt margarinene og vend den i til sidst
5. Drys kagen med æbletern, hakkede mandler og brun farin
6. Put dejen i en springform (mellem størrelse) og bag ved 180 grader i 25-30 min.







1 kommentar:

  1. Uhm, det lyder superlækkert! Her har vi fået æblekage bagt i oven for lidt siden. Næste gang vil jeg prøve din opskrift. KH

    SvarSlet