fredag den 3. januar 2014

Nytårskransekage - konfekt og overflødighedshorn


I år kastede jeg med min mors hjælp mig ud i at lave kransekage og overflødighedshorn til nytårsaften. Egentligt slet ikke så svært som jeg troede, men det tog noget tid, næsten en hel dag.

Kransekagen til overflødighedshornene er blandet at ca. 1 kg. marcipan, ca. 400 g. flormelis og ca. 60 g. past.æggehvide. Det æltes godt sammen indtil det får en blød og ikke klistrende konsistens der er til at arbejde med. 

Mine overflødighedshorn er i "mini" størrelse. De består af 9 ringe plus en fod. På nettet kan man finde en del vejledninger til hvordan man måler af, og trykker ringene i den rigtige facon så de får et flot svung når de bliver samlet. 

Da alle ringe var bagt blev de afkølet i fryser indtil de skulle samles. Inden samling blev de pyntet med glasurstriber blandet af flormelis og æggehvide. Når man samler med varm chokolade gælder det om at være forsigtig ellers knækker glasuren simpelthen af.

Overflødighedshornene er pyntet med chokoladesnirkler og sommerfugle efter de er samlet.






2 kommentarer:

  1. Dine overflødighedshorn og kransekager ser super flotte og professionelle ud. De har sikkert også smagt vidunderligt.
    Rigtig godt nytår.
    Kirsten

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten
    Rigtig godt nytår til dig også. Kransekagen smagte SÅ godt :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet