fredag den 21. december 2012

Julekugler ala Hay - DIY


Som jeg nævnte i dette indlæg har jeg gang i lidt af et kreaprojekt. Nu blev jeg endelig færdig, det er ikke forbi projektet i sig selv tog lang tid, det er bare mig der er et smøl.

Måske kender i HAY´s Pinocchio tæppe som er lavet af filtkugler? Jeg fik tæppet i fødselsdagsgave for et par år siden og er stadigvæk total vild med farverne og meget glad for mit tæppe. Som en pendant til tæppet har jeg lavet disse julekugler ud af billige filtkugler fra Søstrene Grene.


Kuglerne måler ca. 1 cm. i diameter og er trukket på hvid kinesertråd, 12 filtkugler til hver ophæng. Smaddersøde er de og de pynter så flot på juletræet. Nu skal jeg så bare lige have bestemt mig for om jeg nænner at bruge Pinocchiotæppet som juletræstæppe i år for det vil da være super fint.


Af materialer har jeg brugt til ca. 400 filtkugler (20 poser) det giver mig 33 ophæng, samt en ruller hvid kinsersytråd og en tynd stoppenål.





1 kommentar:

  1. Det ser så fint ud - jeg har længe været betaget af de små filtkugler og har nogle af dem foran på en trøje.
    Rigtig glædelig jul til dig og dine. KH

    SvarSlet