søndag den 30. september 2012

Det var noget af en oplevelse....

.......  at være til høstgudstjeneste i dag. 



Mindstemanden skal konfirmeres til april næste år, og vi var i den anledning inviteret til høstgudstjeneste i kirken. Præsten er ny, både af uddannelse og ansættelse og har fra start (august i år) ytret at han vil være med til at forny folkekirken.


Høstgudstjenesten i dag, bød både på opvisning i babysalmesang og et brag af en kano sunget af meningheden og med præsten på el-guitar. Til altergangen var der "stående buffet" med friskbagt brød, saft og vin.


Prædiken bød på en fortælling om Lones Kro på Nørrebro, en rund grøndlanske kvinde som hev op i trøjen og ikke havde BH på... Indledningsvis fik præsten fortalt at prædiken var for børnene i dag, var der nogle af de voksne der mente de havde hørt dele af historien før, var de inderligt velkommen til at vente i Pejsestuen, der lå Kristligt Dagblad så kunne de jo se om det var mere spændende... 


Sikke en oplevelse... Kirken var stuvende fuld af babyer, børn, konfirmander, voksne og ældre. Menigheden grinede, sendte hinanden "øjne" og både præst, babyer, kor og konfirmander fik bragende bifald med på vejen.


Hvis dette er fornyelse så kommer jeg helt sikkert igen næste søndag samme tid!

Se og artiklen på Nordjyske.dk 

4 kommentarer:

  1. Det lyder godt nok som en spændende Gudstjeneste og en spændende præst, det er godt med fornyelse.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg synes også fornyelse er rigtig godt. Og præsten var virkelig en spændende person.

      Kh

      Slet
  2. Det er bare helt fint når der sker lidt fornyelse i folkekirken. Jeg er absolut ikke kirkegænger, men da vi mødte vores nye præst i forbindelse med vores datters dåb, var det lige før jeg overvejede at komme oftere!!! Det betyder virkelig meget, at præsten kan få menigheden inddraget mere end det før har været tradition. Vi glæder os allerede til julekoncerterne i kirken med byens skolekor.

    SvarSlet
  3. Ja du har helt ret. Jeg sad også bagefter med lysten om at komme igen. Jeg ved selvfølgelig godt, at det nok ikke bliver sådan her hver gang. Men hvis det så bare er SÅ sjovt en gang imellem så er det bestemt også i orden for mig.

    Kh.

    SvarSlet