lørdag den 4. august 2012

Bananmuffins med chokolade


Med udgangspunkt i opskriften på Blåbærmuffin lavede jeg lidt tilpasninger og endte op med denne opskrift på nogle overlækre Bananmuffins med chokolade.

Saftige, sprøde og fulde af SMAG. Det er en stor portion, jeg fik 32 stk. i mellemstørrelse.


Bananmuffins med chokolade (32 stk.)

200 g. rørsukker
100 g. hvidt sukker
200 g. blødt smør
600 g. mel
4 tsk- vaniljesukker
4 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1/2 tsk. salt
4 æg
4 dl. kærnemælk
2 store el. 3 mindre modne bananer
Chokolade efter behag. Jeg brugt 100 g. mørk

Bagetid: 22 min. ved 180 grader varmluft

1. Pisk smør og sukker blødt og luftigt. Tilsæt vaniljesukker og æggene et ad gangen (rør ca. 1 min. mellem hvert)

 2. Tilsæt kærnemælk og rør et øjeblik til det hele er godt blandet.


3. Mos bananerne med en gaffel og tilsæt dem i dejen.

4. Blad mel i en skål. Tilsæt natron, salt, og bagepulver og rør det sammen så det er godt blandet.


5. Tilsæt melblandingen til sukkerblandingen. Rør det kun et par omgange i mixeren eller vend det i med en dejskraber.


6. Vend den hakkede chokolade i dejen med en dejskraber.

7. Fyld dejen i muffinforme. Det er en god idé at stille papirformene i en muffinform af metal eller silikone, så bliver dine muffins høje og flotte og ikke brede og flade.


8. Bages i ovenen ved 180 grader og afkøles efterfølgende på en rist.





















1 kommentar:

  1. Lækker opskrift Kan også anbefale www.bananmuffins.dk hvis man vil have lidt alternative opskrifter på bananmuffins.

    SvarSlet