lørdag den 25. februar 2012

Man skal se sin frygt i øjnene, så var den altså heller ikke værre...


 
Det var jo kun kun en hvalp og den havde ikke engang fået et navn endnu. Hvem kan være bange for sådan en navnløs komodokilling? Jeg var ikke, jeg stod på behøring afstand bag glasruden og var ganske modig... Og så snakker vi ikke om min desperate flugt ud af flagermusgrotten eller min desperate søgen efter exit fra Afrika. Jeg er vist bare ikke skabt til regnskov, der er alt for mange vilde dyr...

4 kommentarer:

  1. Selvfølgelig vil jeg læse med på din nye blog!!
    Og vi skal også have fundet en dag til portrætfotografering (:

    kram og 1000 tak for din skønne kommentar

    SvarSlet
  2. På Bali har jeg set flere sådanne kæmpefætre i zoo (heldigvis). De æder en kylling hurtigere end jeg kan sluge en halspastil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg Marina

      Velkommen til min blog :-)
      Adr... hvor er det altså et klamt dyr.

      Kh. Anne-Mette

      Slet
  3. Hej Camilla

    Det håbede jeg på :-)

    Mht. tid til fotografering, så ja. Men for katten hvor er vi hængt op lige for tiden. Vi finder ud af noget.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet