lørdag den 6. oktober 2012

Hvide vægge med SPRÆL


Alle vægge i vores hus er hvid og da jeg er en "FARVELADETØS" måtte jeg jo gøre et eller andet da vi flyttede ind.


Jeg købte en stak rammer i forskellige farver i IKEA bad familien og venners børn om at tegne tegninger. Alle billederne sidder nu i 2 striber i vores gang. Børnene synes det er super sjovt når de kommer på besøg at de kan se deres billede og billederne bliver som regel udskiftet når de er her på besøg.






Lasagne - lækker fredags spise


I går stod menuen på lasagne. Tiderne med Knorr lasagne er FORLÆGST ovre hos os, jeg bruger altid den samme opskrift som jeg så justere lidt i. Skal det være nemt og hurtigt undlader jeg vin, frisk parmesan og skifter de friske krydderurter og lasagneplader ud med tørrede. Som regel ryger der også lidt fint snittet gulerødder og champignon med. Dog ikke i går, da jeg havde lovet at den skulle være helt almindelig.

Lasagne rækker til 4 sultne voksne

Du skal bruge:

500 g. hakket oksekød max. 8-12 %
1 løg - fintsnittet
2-3 fed hvidløg - fintsnittet
1 bundt frisk basilikum - plukket lidt i stykker (brug kun bladene)
1 bundt frisk timian - Brug en saks og klip i små stykker (tag bare stilken med)
1 dåske flåede/hakkede tomater
1 lille dåse tomatkoncentrat
0,5 dl. alm tomat puré (kan udelades, brug istedet dobbelt koncentrat)
1,5 dl. vand
1 dl hvid- eller rødvin
3 spsk- oksefond (fra flaske)
salt + peber
frisk revet parmesan
1 pakke friske lasagneplader

Bechamelsovs:
25 g. margarine
ca. 1. spsk mel
0,5 liter mælk (lun det gerne først)
1 pakke (ca. 200 g.) revet mozzarella eller Gouda ost.

Sådan gør du:

1. start med at svitse kødet i lidt olie, tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege godt igennem.

2. "brænd" tomatkoncentraten af i bunden af gryden og tilsæt hakkede tomater, alm. tomatpuré, timian, basislikum, vin, salt, peber, vand og oksefond.

3. lad kødsovsen simre under låg i min 40 m.m. gerne længere tid.

4. lav imens bechamelsovsen, smelt margarinen og tilsæt melet, rør godt samme og tilsæt den lune mælk, lidt efter lidt imens du rører godt. Giv sovsen et opkog for at fjerne melsmagen. Sovsen skal være  lidt tyk. Tilsæt salt og smag til.

5. tilsæt nu den revne mozzarella og smelt den i sovsen, rør godt så sovsen bliver helt lind og osten er helt smeltet.

6. nu skal du samle lasagnen- Start med en portion kødsovs, en portion bechamelsom og riv parmesan henover. Læg det første lag plader (som du har klippet til så de passer) fortsæt intil du har lavet i alt 3 lag. Afslut med det sidste kødsovs, bechamelsov og revet parmesan.

7. Drys rasp over hele lasagnen og put små smør/margarineklatter på toppen.

8. Bag lasagne i ovnen ved 200 grad i ca. 35 min. Tag den ud og lad den hvile ca. 10 min.


Server med flutes og en nem tomatsalat.











tirsdag den 2. oktober 2012

Frikadeller m. stuvet hvidkål og små kartofler


I dag stod menuen på rigtig gammeldaws mad. Frikadeller med stuvet hvidkål er en af mine favoritter. Som jeg vist har nævnt er vi herhjemme lidt på slankekur for tiden, dog ikke mere end at der skal være plads til almindelig mad. Alt det lækre guf er kun tilladt i weekenden. Det går heldigvis okay, vægten går ihvertfald den rigtige vej... nedad hvis du skulle være i tvivl.

I forbindelse med vore slankekur bruger vi et program til at beregne kalorieindhold m.m. Så for eftertiden vil jeg skrive beregningerne ind, så du kan se på ernæringsforholdet når du laver mad efter mine opskrifter.

Frikadeller er der nok næppe nogen der er i tvivl om hvordan laves. Alligevel får du her min opskrift på frikadeller:

Frikadeller ca. 12 stk.

500 g. hakket kalv og flæskefars 8% fedt
1 stort løg
0,5 dl. madfløde 8% (havde ingen mælk)
0,5 dl. vand
1 æg
2 tsk. groft salt
peber
3 spsk. havregryn
1 spsk. hvedemel

1. blend løgene med vand/madfløde og hæld det i en skål med farsen.
2. jeg bruger Kenwooden med K-spaden til at røre farsen.
3. tilsæt alle ingredienserne og rør farsen til den er ensartet, tilsæt evt. mere mel eller mere vand hvis ikke den har den rette konsistens.
4. smelt ca. 1 spsk. margarine og 1 spsk. raspolie på en varm pande og steg frikadellerne til de er gyldne på begge sider. Brug en kop vand til at dyppe skeen i, når du former frikadellerne. Så går det super nemt.


Mens frikadellerne steger koger du kartofler og finsnittet hvidkål (i hver sin gryde) Husk at gemme lidt af kogevandet fra hvidkålen, den skal du bruge til sovsen.

Hvid sovs: (alle mål er cirka-mål)

15 g. margarine
20 g. mel
0,75 dl. madfløde
3,5 dl. kogevand fra hvidkålen.

1. smelt margarinen og tilsæt melet.

2. spæd op med kogevand lidt efter lidt
3. afrund med madløde salt og peber
4. lad sovsen koge igennem i et par minutter så melsmagen forsvinder
5. tilsæt hvidkålen ELLER server sovs og hvidkål hver for sig.

Kalorienindhold Frikadeller:
177 kcal. pr. 100 g.
Protein: 34%
Fedt: 47%
Kulhydrat: 19%


Kalorienindhold Hvid sovs:
82 kcal. pr. 100 g.
Protein: 5%
Fedt: 73%
Kulhydrat 22%



ADHD børn skal lære at skyde

Forleden læste jeg følgende i nyhederne:

ADHD-børn får det bedre af at bruge skydning som en aktivitet. Essensen i det er, at de arbejder meget med gentagelser, og den her gruppe børn har meget glæde af simple opgaver, som bliver gentaget et utal af gange. Det gør skydning, siger Birgitte Strøbeck, der er fritidskonsulent i kultur- og fritidsafdelingen i Randers Kommune. Kilde: http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Randers/2012/09/08/085907.htm

Jeg har i forvejen et meget ambivalent til børn og skydning og i særdeleshed ADHD-børn og skydevåben. Jeg har selvfølgelig altid set meget firkantet på det. Statestikkerne viser at børn med ADHD oftere kommer ud i kriminalitet end normale børn. Min holdning har derfor altid været at jeg ikke ser nogen grund til at lære nogen børn at håndtere et skydevåben.

Alligevel startede Jonas for nogle uger siden til skydning i vores lokale skytteforening (det var før jeg læste artiklen..) Og da jeg i sidste uge var med ham forstod jeg pludselig hvorfor skydning er godt for børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Da vi kom var alle baner optaget, men Jonas meldte sig hos skydelæren og fik udleveret det antal skiver som han skulle skyde (meget konkret, han kan se start og slut på aktiviteten) Han fik at vide hvilken bane han skulle skyde på (igen konkret, ikke noget med at når den næste er færdig) Da det blev hans tur, starter instruktøren med at hjælpe ham med at indstille geværet og viser ham hvordan han skal holde, stå og sigte. Efter ca. 30 min. har han skudt hans skiver. Dem tager han med ind til instruktøren som tæller point og fører det ind på kortet.

Min konklusion må nu være at skydning som sport måske ikke er så tosset. Det er ihvertfald meget konkret, det er individuelt og man er ikke som sådan afhængig af andre. Det skærper koncentrationen og der er afregning hvis ikke man er koncentreret nok.


På www.skytten.dk står der mere om projektet.

mandag den 1. oktober 2012

Pst.....

Vil bare lige minde om, at hvis man nu skulle have lyst til at blive fast læser her på bloggen, så er det altså L I I I G E .... derovre til højre man melder sig.

Det er helt vildt nemt. Man trykker bare på TILMELD DIG DETTE WEBSTED

Blogspot er så snedigt indrettet at jeg hver dag kan se hvor mange læsere jeg har. Faktisk er det rigtig mange..... hver dag (læs: mellem 150 og 200, det synes jeg er mange) Desværre kender jeg ikke ret mange af alle jer læsere, hvilket jeg synes er lidt trist.

Jeg kan også se hvilke emner der er mest interessante for mine læsere. Lige p.t. læses der mest om ADHD og kageopskrifter. Især kageopskrifter og madopskrifter i det hele taget er også blandt mine yndlingsemner på de blogge jeg selv er fast læser på.

Jeg har set at nogen bruger beskidte tricks med at udlove gaver, det vil jeg da ikke holde mig for fin til. Derfor sætter jeg en hemmelig-nemlig uber-cool julegave på højkant blandt mine faste læsere.

Jeg trækker lod blandt mine faste læsere 
lørdag d. 1. december


Har du lyst så meld dig :-)

Heston Blumenthals: Stegt kylling med stegte kartofler og sauce glaze


For nogle uger siden stiftede jeg for første gang bekendtskab til Heston Blumenthal. Hans madprogrammer minder mest af alt om en fysiktime på A niveau, det er virkelig anderledes tilberedningsmetoder har eksperimentere med.

Programmet jeg så behandlede en råvare på flere forskellige måder. Dette var den ultimative måde at stege, koge og brase. Denne gang var det en kylling. Når jeg normalt steger kylling foregår det enten i Weberen, i ovnene med citron i rumpen eller i en stegepose med masser af krydder. Selvom min kylling som regel bliver god og smagsfuld, har den desværre også en tendens til at blive lidt tør. Derfor var jeg straks interesseret, for den kylling Heston havde stegt så alt andet end tør ud!

I dag skulle jeg så selv afprøve Hestons roast chicken med roast potatoe og sauce glaze.

Heston sagde: har du først prøvet min metode, vil du aldrig stege kylling på en anden måde! Noget af en udtalelse, men i mit tilfælde holder den HELT sikkert. Kyllingen blev mør, saftig og meget smagfuld.

En del af hemmeligheden ligger i af at kyllingen er "sprængt" det vil sige at den har lagt i en saltlage inden tilberedningen. Jeg ændrede en smule i tilberedningen, så her kommer min variation af Hestons kylling:

Dagen før:

1. start med at lave en saltlage i en stor skål som kan rumme kyllingen. Brug gerne en skål med låg. Til saltlagen skal du bruge 300 g. salt og 5 liter vand. Sørg for at saltet er helt opløst.

2. rengør kyllingen som du normalt vil gøre inden stegning.

3. lig kyllingen i saltlagen , læg låg eller vitawrap henover og sæt skålen i køleskabet.


På dagen:

Til at krydre kyllingen med skal du bruge følgende:

1 citron
1 stort bundt frisk timian
50 g. smør
friskkværnet peber.
Hvidvin

1. rul citronen nogle gange på bordet så den bliver blød. Prik huller i den med en spids kniv.
2. Tag kyllingen op af saltlagen og tør den grundigt.
3. fyld kyllingen med citron og frisk timian, smør skindet med smør og drys med friskkværnet peber.
4. læg kyllingen i en stegholder og sæt den i et ildfast fad. Du kan også bruge en lille rist i en bradepande.
5. hæld ca. 1 dl. hvidvin i fadet og steg kyllingen i ca. 3 timer ved ca. 120 grader. Tjek temperaturen med et stegetermometer. En kylling skal være ca. 70-72 grader. Fyld evt. lidt mere hvidvin i fadet


Inden kyllingen er færdigstegt klargør du kartoflerne. Til roast potatoe skal du bruge følgende:

1. kg. små fast kartofler med skræl.
Skrællen fra en citron
resten af timianen
Hvidløg efter smag
en god spiseske smør

1. kog kartoflerne i saltet vand i ca. 5 min. Hæld vandet fra og læg dem i et fad.
2. drys med citronskal, timian, peber, hvidløg og smør.
3. rør rundt i fadet og sat i ovnen den sidste 1/2 time af kyllingens stegetid.


Når kyllingen er færdig tager du den ud og stiller på bordet. Du skal ikke dække den til.
Skru ovnen op på 200 grader og steg kartoflerne færdig.

Til sauce glaze hælder du skyen fra kyllingen op i en lille gryde, fisk noget af citronskallen og hvidløgene fra kartoflerne op og put dem i gryden. Spæd op med hvidvin, ca. 2 dl og lad det koge ind til ca. halvdelen. Hæld glazen gennem en sigte og tilbage i gryden. Kog yderlige ind indtil halvdelen igen. Sauce glazen er ret kraftig i smagen og er ikke en sauce man skal bruge mange liter af.

Når kartofler og sauce er færdig, parteres kyllingen og det hele serveres straks.





Bon appetit :-)



søndag den 30. september 2012

Det var noget af en oplevelse....

.......  at være til høstgudstjeneste i dag. 



Mindstemanden skal konfirmeres til april næste år, og vi var i den anledning inviteret til høstgudstjeneste i kirken. Præsten er ny, både af uddannelse og ansættelse og har fra start (august i år) ytret at han vil være med til at forny folkekirken.


Høstgudstjenesten i dag, bød både på opvisning i babysalmesang og et brag af en kano sunget af meningheden og med præsten på el-guitar. Til altergangen var der "stående buffet" med friskbagt brød, saft og vin.


Prædiken bød på en fortælling om Lones Kro på Nørrebro, en rund grøndlanske kvinde som hev op i trøjen og ikke havde BH på... Indledningsvis fik præsten fortalt at prædiken var for børnene i dag, var der nogle af de voksne der mente de havde hørt dele af historien før, var de inderligt velkommen til at vente i Pejsestuen, der lå Kristligt Dagblad så kunne de jo se om det var mere spændende... 


Sikke en oplevelse... Kirken var stuvende fuld af babyer, børn, konfirmander, voksne og ældre. Menigheden grinede, sendte hinanden "øjne" og både præst, babyer, kor og konfirmander fik bragende bifald med på vejen.


Hvis dette er fornyelse så kommer jeg helt sikkert igen næste søndag samme tid!

Se og artiklen på Nordjyske.dk 

Tundeller med remouladesovs


En af mine kollegaer foreslog mig at lave tun-frikadeller. Det var ikke noget jeg havde hørt om før, men interessant lyder det da. Som sædvanlig snuste jeg lidt rundt på nettet efter forskellige opskrifter og som sædvanlig er min opskrift et sammensurium af flere forskellig og hvad jeg lige selv synes passer sammen.

Tun-deller ca. 10 stk.

Du skal brug:

2 dåser tun af god kvalitet
2 æg
2 spsk. sesam
3-4 spsk. mel
1 lille løg
1 spsk. creme fraiche
saft af 1/2 citron
frisk timian
salt + peber

Til farsen er det vigtigt at tunen er helt findelt. Jeg rørte dejen i min Kenwood og brugte K-spaden

1. rør tunen med sesam, citron, æg salt og peber

2. blend løg, frisk timian og creme fraiche og blad det efterfølgende i tunen.

3. tilsæt mel under omrøring indtil farsen minder om en frikadellefars, den er lidt blødere og ikke helt så sej.

4. Steg dellerne på en pande ca. 3-5 min. på hver side.

5. Server med rugbrød, citron og remouladesovs.

Remouladesovs:

1 del alm. remoulade
1 del creme fraiche 18%
lidt citronsaft
samt sennep efter smag.

1. rør alle delene godt sammen og server til tundellerne.






.

lørdag den 29. september 2012

Chokoladecookies med Oreokiks


På bloggen passion4baking fandt jeg forleden et opskrift på cookies med Oreokiks i midten. Den måtte jeg jo lige afprøve i dag, da både cookies og Oreo er store favoritter her i hjemmet. Jeg lavede nogle enkelte tilretninger og skriver derfor opskriften som jeg lavede den:


Chokoladecookies med Oreokiks (ca. 24 stk. store) - Bagtetid ca. 12-15 min. ved 180 grader, ikke varmluft

Du skal bruge:
225 g. bagemargarine (stuetemperatur)
275 g. hvidt sukker
75 g. brun farin
390 g. mel
2  æg (stuetemperatur)
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
200 g. mørkchokolade
2 pk. Oreokiks

1. start med at piske margarine, vaniljesukker og begge slags sukker list og luftigt. pisk i ca. 8-10 min.

2. tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt imellem

3. sigt mel, bagepulver og salt og tilsæt sammen med den hakkede chokolade. Rør kun lige så det er godt blandet.

4. sæt kugler af dej med en te-ske eller dessertske på pladen. Jeg brugte en dessertske og satte 9 på hver plade. De blev ret stor og flød en lille smule sammen. Jeg vil nok bruge en te-ske næste gang.

5. læg en Oreo-kiks på hver kugle og læg en ny kugle ovenpå. Lad pladen stå et øjeblik, så bliver dejen en lille smule "tør" og du kan nemt forme dejen rundt om Oreokiksen.

6. Bag kagerne ved 180 grader (IKKE varmluft) i 12-15 min alt efter størrelse.

7. lad dem afkøle på en rist.

Dette er nok de bedste cookies jeg nogenside har bagt. Jeg er ellers ikke specielt vild med Oreokiks. Som jeg har skrevet i punkt 4, blev mine meget store. Jeg vil derfor foreslå dig at bruge en te-ske.

I aften skal vi have kyllingeburger med champignon ala creme, efter denne OPSKRIFT. Og i morgen står den igen på kylling, men denne gang skal jeg afprøve Heston Blumenthal's roast chicken recipe.

Mon der er nogen af jer læsere der har afprøvet Heston´s opskrifter?