mandag den 14. januar 2013

Kanelbullar med remoncecreme


I weekenden havde vi feriebarn på besøg. Lille Laura elsker at bage, så vi hjalp hinanden med at bage disse super lækre sprøde, søde og saftige kanelbullar, eller kanelsnegle om man vil.

Det er en stor portion, så det er mulighed for at få en portion i fryseren (de bliver som nybagte hvis de lunes i ovnen i ca. 4 min. ved 150 grader)


Kanelbullar ca. 40 stk.

Du skal bruge:

2 pk. gær
2 æg
3 spsk. rørsukker (alm. sukker kan også bruges)
2 tsk. salt
150 g. margarine
5 dl. sødmælk (eller letmælk)
1000 g. mel

Remonce:
200 g. smør (eller margarine)
200 g. brun farin
2 tsk. vaniljesukker
kagecreme af ca. 1,5 dl. sødmælk
kanel

1. Sørg for at æg, margarine og smør har stuetemperatur inden du starter.

2. Lun mælken og rør gæren ud deri, tilsæt salt og sukker.

3. Tilsæt ca. halvdelen af melet og margarinen i mindre stykker. Ælt i maskinen indtil dejen er ensartet.

4. Tilsæt resten melet indtil dejen slipper skålen.

5. Lad dejen hvile på bordet i 2 kugler

6. Lav en portion kagecreme, du skal bruge hvad der svarer til ca. 1,5 dl. sødmælk. Det jeg brugte var Dr.Oetker og der skulle jeg bruge ca. 25 g. pulver.

7. Rør brun farin, smør og vaniljesukker sammen til en ensartet masse, tilsæt kagecremen (vær opmærksom på at den nok skal stå på køl først) Rør kagecremen ind i remoncen.

8. Rul dejen od på bordet og smør halvdelen af remoncen på, drys med kanel og rul sammen til en pølse. Del pølsen i ca. 20 lige store stykker, læg stykkerne i papirsforme, for at holde på fyldet. Gør det sammen med den anden portion dej.

9. Lad kanelbullarne hæve ca. 30 min, mens ovnen bliver varm (200 grader ved varmluft)

10. Pensl med æg og drys med perlesukker. Bag i ovnen ca. 12-14 minutter.


Tip: Brug samme trick med at tilsætte kagecreme til remoncen når du bager brunsviger, jeg giver en super lækker remonce.
Dejen skal æltes rigtig godt igennem. Med en dårlig ryg, er det skønt at kunne hvile sig imens
Lad dejen hvile ca. 10 minutter inden du ruller den ud
Remonce og kagecreme. Yummi siger jeg bare.
Remonce tilsat kagecreme
Bred remoncen ud og drys med kanel
Husk at pensle med æg og drysse med perlesukker, inden du bager dem
Færdige. De smager SÅ godt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar