lørdag den 14. juli 2012

Et fast ritual i ferien (genbrugsguld)

er besøg på byens Genbrugsstation. Først skal der ryddes op i 9b (læs: skuret) så skal det læsses på traileren og køres, sorteres og aflæsses. Når det kedelige er overstået er det tid at gå på 'rov' i butikken.


Vi var bestemt ikke de eneste der havde fået den idé. Vi ankom lige til åbningstid, og se lige en kø (og en asen og masen...) Jeg fandt dog hurtig ud af at det var tøj afdelingen de andre var interesseret i, så jeg i ro og mag kunne kigge efter spændende vaser m.m. Jeg ELSKER vaser og har mange vaser, men jeg bruger dem også flittigt til blomster fra haven.



I dag var jeg heldig, jeg fandt en super smuk turquis-grøn vase. En ret stor, buttet en af slagsen med plads til masser af mine skønne geoginer. Handymanden spottede et gammelt zinkbadekar som mange andre også havde kastede deres kærlighed på. Jeg var hurtig og snuppede det i et ubevogtet øjeblik, men du får det ikke at se endnu, jeg har plantet de skønneste pink Katost deri, og de skal lige have lov at komme til sig selv før de bliver fotograferet :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar