søndag den 8. december 2013

2. søndag i advent og vinterens første sne


2. søndag i advent blev dagen med vinterens første sne. Pepsi skulle lige se det hvide stads an, inden han kastede sig ud i sjov og snespas.

Vi fik pyntet op til jul i går herinde (det minder mig om at jeg helt har glemt at ligge billeder ind af vores julehus) Vi har diskuteret for og imod juletræ i år. Med en lille hundehvalp er det nok ikke så smart, men jeg kan næste ikke klare at tænke på en jul uden juletræ. 


søndag den 24. november 2013

Stille dejlig søndag...

Søndagen startede med morgenmad i sofaen sammen med mine kære, vores dyner og ugens serie i TV. Til sidst lod vi os løsrive og drog i hver sin retning. Manden min fortrak til kontoret, teenageren til værelset og jeg i køkkenet. Nu er første portion pebernødder bagt. Det bliver ikke den sidste, det ved jeg for de er af den RIGTIG gode slags.

søndag den 17. november 2013

Forskud...



I aften blev der taget forskud på juleaften. Hele familien var samlet hos min skønne mor og pap. Menuen var flæskesteg med tilbehør og desserten (selvfølgelig) ris ala mande. Vi manglede blot juletræ og gaver...

Pepsi var med på besøg for første gang, det tog han fint på trods af at alle gerne ville lege og kæle.

fredag den 15. november 2013

2 uger som hundemor




I aften er det 2 uger siden jeg blev hundemor. Den sødset uldtot flyttede ind og vendte vores familieliv op og ned. Vi var nok ikke helt klar over hvilken omvæltning det ville være for teenageren, at der nu ( endelig) kom en hund i familien. Det har i MANGE år været hans drøm og ønske at vi skulle have hund, men når man har ADHD og meget dårligt tåler ændringer og forstyrrelser af hverdag, ja så er hans forventninger endnu ikke helt blevet indfriet.

Det går heldigvis meget bedre, og jeg er slet ikke i tvivl om at de snart bliver de bedste venner i hele verden. Vi andre er lidt nemmere at omvende, vi er til fals for store mørke øjne, et lille hvidt hovede på skrå og den tumlen og kluntethed som en hvalp på nu 10 uger har.

Synes jeg prøver at bryde den onde cirkel....


tirsdag den 12. november 2013

Sådan skulle det jo være...

Stødte lige på denne i blog-land

"Livet burde leves baglæns. Starte med at dø. Vågne op på et plejehjem, blive smidt ud fordi man er for rask, for så at gå ned og hæve sin pension.

Så arbejde i 40 år og trække sig tilbage fra arbejdsmarked for at drikke, feste, have sex og forberede sig på uddannelse.

Så i folkeskole, blive barn igen, lege, ingen forpligtelser, indtil man er en baby.

Så 9 måneder i flyende luksus med centralvarme og roomservice og til sidst forlade denne verden i en orgasme"


DUMT!


http://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/30392746

Heldigt for blomsterhandleren at jeg bor i Hjørring, der er nok ikke mange der har lyst til at købe fredagsbuketten hos ham fremover.

søndag den 10. november 2013

Pepsi the westie

Hvem skulle have troet at det  ville være sådan at have hund. Det er ikke nogen hemlighed at det med at vi skulle have hund, ikke lige var det jeg var vildest med. Jeg har aldrig været vild med hunde, røre aldrig ved andres hunde og efter at være blevet bidt i barndommen har jeg også at tid været lidt bange.

Nu har vi haft Pepsi i 9 dage og han er bare noget af det bedste der er sket for vores familie. Han er fuld af godt humør, badutspring og kærlighed. Han er nu 9 uger og selvfølgelig er han en bisse der gerne vil rende med vores strømper, bide i tæerne og lave ballade. Han er næsten renlig, det er ikke mange uheld han har her indenfor, han spiser godt og han sover hele natten. Vi øver sit og gå i snor når vi lufter ham. Pepsi skal ikke være en 'have-hund' han bliver luftet mange gange dagligt på stierne rundt i kvarteret.

Pepsi er sød, lækker, dejlig og en stor glæde.


Så er der også råd til frimærker


Jeg er en af dem som synes det er helt enormt hyggeligt at skrive, sende og modtage julekort. Men med den himmelflugt som portopriserne har taget har jeg i flere år overvejet om det var nu jeg skulle indstille skriverierne og istedet sende en gratis julehilsen via mail.

Jeg havde ikke bestemt mig......og så var det at jeg fandt disse fine julekort i Søstrene Grene..... 4,89 pr. stk, så er der jo også råd til portoen i år.