onsdag den 22. januar 2014

Krydderdeller m. fetadip


Vi fortsatte den gode LCHF-stil og fik i aften krydderdeller med salat og fetadip. Manden min supplerede med pastaskruer, han er endnu ikke så vild med salat.

Krydderdellerne lavede jeg af:

500 g. oksefars
1 æg
1 finthakket løg
2 fed pressede hvidløg
1 håndfuld finthakket frisk persille
1 håndfuld finthakket frisk koriander
Salt & peber

Rør farsen samme til en fast ensartet masse, lad den hvile i køleskab ca. 30 min.
Form til deller og steg enten på pande eller i ovn. Jeg brugte ovn, ca. 20 min ved 200 grader.

Vi fik salat med broccoli, rød peber, rødløg og æble samt en feta-dip som jeg lavede på følgende måde:
2 spsk. fetaost
1 spsk. græsk yoghurt 
paprika og peber efter behag

Bled eller rør alle dele sammen, tilsæt evt. en smule vand hvis dippen er for tyk.

tirsdag den 21. januar 2014

Kylling med broccolisalat



Dagens menu bestod af ovnstegt kylling (overlår) med en salat bestående af: broccoli, rødløg, æble, tørrede tranebær, sprødstegt bacon og en blanding af ristede mandler, pinjekerner og valnødder. Dressingen havde jeg rørt at 2 tsk. græsk yoghurt, 1 tsk. creme fraiche, 1 tsk. akaciehonning og 1 tsk. sød chilisovs.

Manden min er ny ud i det med broccoli, salat og dressing så han supplerede med en smule pasta. Teenageren var ovenud begejstret så resten er delt i 2 portioner til vores frokost i morgen.

I dag fik jeg handlet en del basisvarer til LCHF men mangler stadig af få fat i bl.a. loppefrøskaller og kokosolie. 

søndag den 19. januar 2014

LCHF - Ny livsstil skal afprøves



Årets første ferie er overstået og selv om det var en aktiv en af slagsen så har vi hygget os lige lidt vel rigeligt. For mit vedkommen betød ferien også tid til tanker om mad, familielivet, venskaber, jobsituation og meget mere. Herhjemme er vi enige om at noget skal ske i 2014 og det første 'projekt' vi tager hul på er ÆNDRING AF LIVSSTIL! 

Jeg brugte bl.a. en del af ferien på at læse om forskellige livsstile eller kure om man vil. Umiddelbart er LCHF livsstilen der tiltaler mig mest og som jeg tænker passer bedst til vores familie. Jonas har udover sin ADHD, altid i perioder haft problemer med sin mave, jeg har problemer med hovedpine og til tider også maven, for lavt stofskifte og så mine skavanker med min dårlige ryg.

Jeg har fundet flere gode blogs og sider på nettet som jeg tænker jeg vil komme til at gøre god brug af.  Og jeg håber at kunne dele lidt af vores erfaringer og oplevelser her på min egen blog. Hvis nogen af jer læsere har gode råd, anbefalinger af web's eller bøger så sig endelig til 😊

onsdag den 8. januar 2014

Cookie skillet - kæmpe cookie bagt i smedejernspande

Jeg er flere gange stødt på desserten cookie-skillet. Skillet er et andet udtryk for frying pan altså stegepande. Det vil sige en kæmpe cookie bagt i en stegepande. Det skulle jeg da selvfølgelig prøve. De opskrifter jeg kunne finde var alle bagt i en smedejernspande og serveret med kugler af is direkte ovenpå den store cookie. Min smedejernspande har træhåndtag hvilket ikke egner sig til at gå i ovnen, jeg valgte derfor at skrue håndtaget af.

Jeg brugte min opskrift på chokoladecookies og istedet for at lave små cookies bleve det hele bagt i smedejernspanden. UMMENUM det er godt!

Du skal bruge:

225 g. smør/margarine (stuetemperatur)
275 g. hvidt sukker
75 g. brun farin
390 g. mel
2  æg (stuetemperatur)
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
200 g. mørkchokolade


1. start med at piske margarine, vaniljesukker og begge slags sukker lyst og luftigt. Pisk i ca. 8-10 min.

2. tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt imellem.

3. sigt mel, bagepulver og salt og tilsæt sammen med den hakkede chokolade. Rør kun lige så det er godt blandet.

4. fordel dejen i en stegepanden (skillet) som kan tåle at gå i ovnen.

6. Bag ved 180 grader (IKKE varmluft) i 30-40 min alt efter størrelse.

7. lad den afkøle en smule og server med iskold vaniljeis







mandag den 6. januar 2014

Hjemmelavet miniruller m. kylling

Forleden fik vi disse skønne miniruller m. kylling. Super lækker mad ovenpå den tunge julemad. Jeg serverede ris, karrysovs og en spicy mango chutney til. Grønt er ikke noget vi gør så meget i, men en let salat eller bare lidt blacheret grønt havde gjort sig godt dertil :-)

Rullerne er nemme at lave og du kan variere fyldet efter hvad du har lyst til. Jeg lavede dem således:

Dej:
100 g. hvedemel
1/4 tsk. salt
100 g. margarine
1/2 dl. vand
1 æg til pensling

Fyld:
2 stk. kyllingbryst-fileter
1 stor rød peber
1 løg
1 fed hvidløg
karry, salt og peber

1. Blad mel og salt, tilsæt margarine som er skåret i mindre stykker. Smuldr det i melet som hvis du laver en mørdej, tilsæt vand lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem inden du lader den hvile i køleskab i ca. 1 time.

2. Skær kylling, peber, løg og hvidløg i små tern. Smelt lidt olie eller smør på en pande, tilsæt karry og derefter kylling. Steg kyllingen i et minuts tid inden du tilsætter de resterende ingredienser. Lad det stege et par minutter og smag så til med salt og peber.

3. Når dejen er kold deles den i 10 stykker som hver især rulles ud til små "pandekager" Inden fyldet fordeles pensles hver "pandekage" med æg. Fordel fyldet på "pandekagerne og fold dem sammen. Start med at folde de to ender ind over fyldet og rul dem så stramt, så det ligner en lille forårsrulle.

4.Pensel rullerne med resten af æggetinden de bages i ovnen ca. 20 min ved 200 grader. Server med ris og en god karrysovs.












søndag den 5. januar 2014

ADHD - medicin og vægttab

Billede lånt på www.
Lige inden jul var mindstemanden til 3.måneders vægtkontrol. Desværre havde han tabt sig 1 kg. på 3 måneder så det var langt fra tilfredsstillende. Da han samtidig er vokset 3,5 cm. betyder det at han nu syner tyndere end ellers.

Aftalen blev at juleferie skulle foregå uden medicin (Concerta 36 mg.) og med så mange mellemmåltider som muligt.

At undvære medicin gik faktisk super fint, bedre end forventet. Heldigvis har vi aldrig så mange planer i juleferien så det var okay at det kunne foregå i den periode. Efter 10 dage tog vi en kontrolvejning og vægten sagde +300 g. ikke tilfredsstillende med dog bedre end ingenting. Vi havde håbet på lidt mere for der er godt nok blevet guffet mange pandekager, småkager og drukket rigelige mængder varm kakao i juleferien.

Nu er skolen startet igen så nu er han tilbage på medicin på hverdage og så prøver vi at holde medicinfri i weekenden.

Hjemmelavet pasta


Jeg har længe haft en hemmelig drøm om hjemmelavet pasta. Forleden var jeg så, så umanerlig heldig at "falde" over en pastamaskine i Føtex til den nette sum af 25,-. Well det er ikke den bedste kvali og den kan også kun lave plader og linguine. Til mit nybegynder projekt er den perfekt, så må jeg opgradere efterfølgende på maskinparken.

Jeg lagde ud med en portion lavet af 4 friske landæg, 400 g. durummel, et nip salt og nogle dryp citronolie.
Samlede melet i en bunke på bordet med en fordybning i midten, slog æggene ud, tilsatte salt og olie og gik i gang med at piske melet i lidt af gangen. Endte til sidst med en lækker fast dej som jeg lod hvile i køleskab i ca. 30 min.

Efter hviletid blev dejen delt i 4 portioner og kørt gennem pastamaskinen. Startede på laveste trin som dejen blev kørt igennem et par gangen inden jeg gradvist øgede trinnene. Da pladerne havde den ønskede tykkelse blev de kørt igennem skæret som lavede de fineste linguine-strimler som blev hængt til tørre på en bøjle inden de blev kogt 2 min. i rigeligt saltet vand.

Amen så godt det smager og det var både nemt hurtigt og billigt. Efterfølgende har jeg lavet bånd-pasta samt lasagneplader. Næste projekt bliver nok ravioli med ricotta og spinat.


lørdag den 4. januar 2014

Venner er som trusser … nogle kravler op i røven … nogle springer elastikken … nogle har ikke kræfter til at holde sig oppe … nogle bliver snoet … nogle er dine favoritter … nogle er hellige … nogle er billige og bare grimme … nogle er fulde af lort… og så er der dem som rent faktisk dækker din røv, når du har brug for dem ♥

fredag den 3. januar 2014

Nytårskransekage - konfekt og overflødighedshorn


I år kastede jeg med min mors hjælp mig ud i at lave kransekage og overflødighedshorn til nytårsaften. Egentligt slet ikke så svært som jeg troede, men det tog noget tid, næsten en hel dag.

Kransekagen til overflødighedshornene er blandet at ca. 1 kg. marcipan, ca. 400 g. flormelis og ca. 60 g. past.æggehvide. Det æltes godt sammen indtil det får en blød og ikke klistrende konsistens der er til at arbejde med. 

Mine overflødighedshorn er i "mini" størrelse. De består af 9 ringe plus en fod. På nettet kan man finde en del vejledninger til hvordan man måler af, og trykker ringene i den rigtige facon så de får et flot svung når de bliver samlet. 

Da alle ringe var bagt blev de afkølet i fryser indtil de skulle samles. Inden samling blev de pyntet med glasurstriber blandet af flormelis og æggehvide. Når man samler med varm chokolade gælder det om at være forsigtig ellers knækker glasuren simpelthen af.

Overflødighedshornene er pyntet med chokoladesnirkler og sommerfugle efter de er samlet.